Gå til indhold

Historie

Historien fra Rødbygård til Bo og Naboskab
Rødbygård

Rødbygård blev oprettet i 1928/29

Røbygård eksisterede fra 1929 – 1992.

Rødbygård opdeles i 1992 i Bo og Naboskaberne Syrenvej, Havnebo, Rødbyhavn, og Aktivitetscentret Allégaarden.

Disse fusioneres i 2003 til Bo og Naboskab Sydlolland.

Historik

Under 1. verdenskrig havde en række investorer opført et stort skibsværft i Rødbyhavn. Samtidig blev der opført en hel ny by med arbejderboliger, funktionærboliger, værftskontorer etc. på stedet.

Da krigen var slut, brød det hele dog sammen økonomisk, og med hjælp fra staten, købte den sjællandske anstalt Øststifternes Åndssvageanstalt i 1928 store dele af byen.

Et omfattende byggearbejde blev igangsat. Foruden istandsættelse af de oprindelige bygninger, blev der også at bygget to sikrede afdelinger på området, Syltholmbygningen og Højbobygningen.

Rødbygård blev indviet 1. august 1930 med Øststifternes Åndssvageanstalt som driftsherre.

Socialreformen i 1933 betød, at staten overtog de økonomiske forpligtelser for beboerne på Rødbygård.

Åndssvageloven af 1959 betød igen nye tider for Rødbygård, der blev til en centralinstitution.

I 1980 blev Statens Åndssvageforsorg nedlagt, og amterne overtog driften af institutionerne.

Storstrøms Amt overtog Rødbygård, og i 1983 blev Kofoedsminde udskilt som en selvstændig institution for kriminelle psykisk udviklingshæmmede over 18 år.

Situation i dag

Ved kommunalreformen i 2007 blev amterne nedlagt, og Region Sjælland blev driftsherre for såvel Kofoedsminde som den øvrige del af den tidligere Rødbygård, som består af boliger og dagtilbud for udviklingshæmmede under navnet Bo og Naboskab Sydlolland.

Bo og Naboskabet består af 12 afdelinger med tilsammen 70 borgere og en medarbejderstab på ca. 200 ansatte.