Gå til indhold

Højbovej 5

Se kontaktoplysninger
Find information om Højbovej 5, herunder hvilken målgruppe og hvilke fysiske rammer afdelingen tilbyder. Find også afdelingens kontaktoplysninger.
Højbovej 5

Målgruppe

Voksne borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Derudover modtages også borgere med behov for særforanstaltning eller enkeltmandsprojekt.
Inden for målgruppen modtages også borgere med foranstaltningsdomme og dom til tilsyn.

Der er fokus på løbende kompetenceudvikling, og alle ansatte gennemgår obligatorisk uddannelsesforløb på diplomniveau i neuropædagogik og neuropsykologi for at opkvalificere deres faglige kompetencer.

Målgruppen på Højbovej 5 omfatter voksne i alle aldre, der har et fysisk handicap eller en psykisk funktionsnedsættelse. Funktionsniveauet kan spænde bredt, fra mental retardering, Downs syndrom, kognitive, sproglige vanskeligheder, til motoriske begrænsninger.

Afdelingen dækker behov hos borgere som har et betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som har behov for omfattende støtte til almindelige, daglige funktioner, pleje og omsorg. Afdelingens personalegruppe er bredt og tværfaglig funderet i forhold til borgernes behov.

Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i det neuropædagogiske og neuropsykologiske. Den faglige tilgang tilpasses den individuelle borgers ressourcer og behov.

Afdelingen arbejder anerkendende og relationsorienteret, inddrager borgerne i eget liv, trivsel og livskvalitet, med viden om borgerens ret til selv- og medbestemmelse.

Fysiske rammer

Højbovej 5 er et længerevarende botilbud med vågen nattevagt. Boligerne visiteres efter servicelovens §105/85, og administreres af et boligselskab på vegne af Bo og Naboskab Sydlolland.

Afdelingen har 15 lejligheder, som er identiske og handicapvenlige. Lejlighederne indeholder tekøkken, stue og stort badeværelse samt en lille terrasse. Derudover er der til afdelingen knyttet 2 store fællesrum, hvor det ene anvendes som fælles spisestue og det andet som tv- og hyggestue

Højbovej 5

Kontakt

Adresse

Højbovej 5

4970 Rødby

Ring til os

Konstitueret afdelingsleder Morten Nygård Kristiansen