Gå til indhold

Havebyvej 3

Se kontaktoplysninger
Find information om Havebyvej 3, herunder hvilken målgruppe og hvilke fysiske rammer afdelingen tilbyder. Find også afdelingens kontaktoplysninger.
Havebyvej 3

Målgruppe

Voksne borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Derudover modtages også borgere med behov for særforanstaltning eller enkeltmandsprojekt.
Inden for målgruppen modtages også borgere med foranstaltningsdomme og dom til tilsyn.

Målgruppen på afdelingen er borgere med udviklingshæmning som er fyldt 18 år og som på baggrund af kognitive, social og evt. psykiatriske udfordringer har brug for en individuel tilrettelagt socialpædagogisk indsats efter paragraf 108 i lov om social service.

Personalet er vant til at arbejde med reglerne omkring udgangsbekendtgørelsen, samt stå for udfærdigelse af beskrivelse/underretning til kommune/statsadvokat, samt brug af bistandsværge.

Afdelingen dækker behov for støtte ift. kognitive udfordringer, adfærdsmæssige problemstillinger af både indadrettet og udadrettet karakter, sparsom selvindsigt, usikker identitetsfølelse og selvværd, emotionelle og følelsesmæssige udfordringer.

Derudover har personalet erfaring med konkurrerende psykiatriske diagnoser eller problemstillinger som tyder på psykiatriske problemstillinger, bl.a. ADHD i kombination med kognitive udfordringer, problemskabende adfærd og øvrige komplekse problemstillinger.

Afdelingen har erfaring i at arbejde med borgere som kan være udadreagerende, selvskadende eller med seksuelt krænkende adfærd, og borgere med domme for brandstiftelse, ligesom det også kan være borgere med stereotyp, hyperaktiv, rastløs eller impulsiv adfærd. Ofte er borgerne også stressbelastede og derfor har brug for et skærmet miljø.

Fysiske rammer

Afdelingen rummer 7 lejligheder fordelt på to plan, hvor der i underetagen er 4 lejligheder, stort fællesrum i forbindelse med åbent køkken og personalefaciliteter samt depot- og vaskerum.

1.sal består af 3 lejligheder samt personalefaciliteter, fællesrum og depotrum.

Afdelingen kan ikke tilbyde pladser til borgere med omfattende fysiske funktionsnedsættelser.

Havebyvej 3

Kontakt

Adresse

Havebyvej 3

4970 Rødby

Ring til os

Afdelingsleder Ulrik Christiansen